Best Practice for bestyrelsens selvevaluering

Tilbage til bloggen

Best Practice for bestyrelsens selvevaluering

Herhjemme er de børsnoterede selskabers beskrivelse af bestyrelsens selvevaluering stort set ikke-eksisterende, og som Komiteen for God Selskabsledelse beskriver i den nye complianceundersøgelse, er det meget begrænset, hvad selskaberne fortæller om konsekvenser af den gennemførte bestyrelsesevaluering.

Som bekendt er derherhjemme ikke noget systematisk pres fra de institutionelle investorer i forhold til god selskabsledelse, men sådan er det ikke alle steder i verden: I USA lægger de instituitionelle investorer, organiseret i brancheforeningen Council of Institutionel Investors, vægt på en beskrivelse af evalueringsprocessen, og rådet har netop udgivet en rapport omkring best practice for beskivelse af bestyrelsens sevlevaluering, med fokus på en stribe konkrete eksempler.

Udgangspunktet for rapporten er, at aktionærer og investorer lægger afgørende vægt på, at bestyrelsens sammensætning løbende bliver optimeret, når det gælder erfaring, kompetencer og mangfoldighed: ”Shareholders value detailed disclosure of the board evaluation process when making voting decisions about directors. Disclosures about how the board evaluates itself, identifies areas for improvement and addresses them provide a window into how robust the board’s process is for introducing change. To be clear, shareholders generally do not expect the board to reveal the details of individual director evaluations; rather, they want to understand the process by which the board approaches the task of continually improving itself.”

Detaljeret beskrivelse af evalueringsproces

Med andre ord lægger aktionærerne afgørende vægt på en detaljeret beskrivelse af bestyrelsens evalueringsproces, ikke mindst fordi det er en god indikator for, at bestyrelsen faktisk arbejder seriøst med evalueringen, og ikke blot klarer sagen over en kop kaffe. Det påpeges, at det blandt amerikanske børsselskaber ikke er almindelig praksis at oplyse om evalueringsprocesssen, selvom en del selskaber faktisk gør det. Det nævnes også, at der efter de canadiske regler er et oplysningskrav om evalueringsprocessen, ligesom mange engelske selskaber oplyser om evalueringen, samt konklusioner heraf.

I Danmark var det indtil forrige år en anbefaling at oplyse om processen, men denne anbefaling blev udvandet ved den forrige revision. Som det fremgår af Økonomisk Ugebrevs Tema om Bestyrelsesevaluering oplyser flere selskaber dog fortsat om deres proces, samt resultater. Vi har tidligere særligt fremhævet Spar Nord med en Best-in-Class oplysningskvalitet.

Hvilke oplysninger ønsker investorerne?

Men hvilke oplysninger ønsker investorerne så: ”Investors value specific details that explain who does the evaluating of whom, how often each evaluation is conducted, who reviews the results and how the board decides to address the results. This type of disclosure does not discuss the findings of specific evaluations, either in an individual or a holistic way, nor does it explain the takeaways the board has drawn from its recent self-evaluations. Instead, it details the “nuts and bolts” of the self-assessment process to show investors how the board identifies and addresses gaps in its skills and viewpoints generally.”

I rapporten (som vi har linket til) gives nogle Bestin-Class eksempler på amerikanske og candiske selskabers rapportering om procedure og systematic.

Som punkt to i rapporten gives eksempler på gode forklaringer af, hvordan børsnoterede selskaber oplyser om resultatet af deres bestyrelsesevaluering. Om baggrunden forklares, at ”This second approach to disclosure focuses on the most recent evaluation. It recaps the key takeaways from the board’s review of its own performance, including areas where the board feels it functions effectively, areas where it thinks it can improve and a plan of action to address these points in the coming year.”

Eksempelvis oplyses i årsrapporten for det børsnoterede rekrutteringsselskab Ranstad Holding, at bestyrelsen skal anvende mere tid til dybdeborende drøftelser omkring strategi, innovation, bæredygtighed, konkurrence, geografisk mix, nye forretningsideer og internet og sociale medier. Ydermere oplyses det at strategikomiteen skulle optimeres mere med henblik på at øge forståelse og bidrag til den samlede bestyrelse om den strategiske retning. Det oplyses, at selvom der var god fremgang i 2013, vil der blive anvendt mere tid til strategi udenfor den almindelige bestyrelsesmødecyklus.

Morten W. Langer



Privatlivspolitik