Bestyrelsesevaluering skal på dagsordenen
Det er allerede en gammel nyhed, at bestyrelserne er kommet mere på banen og betyder langt mere end tidligere for virksomhedernes ve og vel. Men hvordan sikrer vi os, at vi har de rigtige bestyrelser, og at de gør de rigtige ting? Et af de vigtigste fremskridt i den forbindelse er, at bestyrelserne årligt evaluerer sig selv. Det er en af de anbefalinger for god selskabsledelse, som bestyrelser over hele landet er begyndt at tage til sig.
Ideen er at bestyrelserne årligt vurderer, hvordan de løser deres opgave, om de har den rigtige sammensætning, beskæftiger sig med de rigtige ting og så fremdeles.
I den forbindelse er der opstået en følgeindustri af konsulenter, der varetager den årlige evaluering for et sted mellem 50.000 kr og op til 1.5 millioner kroner i den dyre ende. For store virksomheder er det måske ikke beløb, der betyder noget, men der er givetvist mange mindre og mellemstore, der vil synes, det er for meget. Mange af dem er først lige begyndt at vænne sig til tanken om, at de overhovedet skal have en bestyrelse, og at bestyrelsesmedlemmerne skal have et honorar.
Desværre er der ikke nogen sikker viden om, hvad der er i den sammenhæng er den bedste metode. I UK, hvor tendensen startede, har der været noget debat om det absurde i, at bestyrelsesmedlemmer lader sig evaluere af konsulenter, der aldrig selv har siddet i en bestyrelse. Den debat er også relevant i Danmark. Nogle har også peget på det mærkelige i, at bestyrelserne skal evaluere sig selv. Vi lader jo heller ikke de studerende på CBS give sig selv karakter. Der er en vis risiko for, at selvevalueringer bliver for ukritiske, og det rigtigste vil i den sammenhæng være at få virksomhedernes ejere på banen. De har jo hånden på kogepladen. Men ejerne er ikke altid tilstrækkeligt informeret om, hvad der foregår i bestyrelseslokalet, medmindre de selv sidder i bestyrelsen. Og hvis de gør det, skal de jo også evaluere sig selv.
Trods indvendingerne er erfaringerne med bestyrelsesevaluering gode. Det vigtige er formentlig, at der overhovedet foregår en evaluering, der på en fordomsfri måde spørger om de mest almindelige ting, herunder hvor meget de enkelte bestyrelsesmedlemmer bidrager. Det kan få bestyrelserne i gang med at udvikle sig, så de fra møde til møde forsøger at gøre det bedre. En vedvarende bestræbelse af den slags vil med stor sikkerhed på sigt føre til at bedre bestyrelsesarbejde hen ad vejen. Professionelle bestyrelsesmedlemmer kan også melde sig ind i bestyrelsesforeninger, hvor de kan udveksle erfaringer med andre. Det må være den fælles ambition, at Danmark skal have verdens bedste bestyrelser.
Prisen skal heller ikke være nogen hindring. Der er i dag IT løsninger på markedet, som alle virksomheder har råd til, og der findes specialløsninger til erhvervsfonde, finansielle virksomheder, offentlige organisationer m.v. IT-løsningerne sikrer uvildighed og fortrolighed samtidige med, at man kommer hele vejen rundt om de vigtige problemstillinger. De kan suppleres med en konsulent i de virksomheder, der ønsker at gå mere i dybden.
Der skal ikke mange forkerte beslutninger til for at ødelægge en virksomheds resultat, og bestyrelserne har ansvaret for de vigtigste af dem. En forkert direktøransættelse. En forkert investeringsbeslutning. Manglende økonomistyring. Risici der bliver overset. Derfor giver det god mening at sikre fremdriften i bestyrelsesarbejdet også gennem bestyrelsesevalueringer.
De fleste store virksomheder har taget ideen til sig. Men vi er stadig i den mærkværdige situation, at virksomhedernes øverste ledelse ikke bliver evalueret i hovedparten af de mindre og mellemstore, der udgør langt flertallet af danske virksomheder. Det er vigtigt, at de også kommer med.
Derfor må bestyrelsernes målsætning fremadrettet være, at de skal evalueres.
Steen Thomsen