Bestyrelsestrends anno 2019

Tilbage til bloggen

Corporate governance

Bestyrelsestrends anno 2019

Tendenser i 2019

Virksomheders bestyrelse spiller i dag en afgørende og langt mere aktiv rolle end tidligere. Bestyrelserne skal sikre den kort- og langsigtede værdiskabelse for virksomheden ved at sætte retning for- og følge op på virksomhedernes ledelse og resultatskabelse.

Der er i virkeligheden tale om lidt af et paradigmeskifte. Hvor bestyrelserne tidligere fungerede mere som kontrolinstans, der primært havde fokus på virksomhedernes drift og finansielle beredskab – ser man i højere grad i dag et mere aktivt samspil mellem bestyrelserne og den daglige ledelse. Bestyrelserne har generelt bevæget sig meget tættere på såvel den strategiske udvikling som den egentlige drift af virksomhederne. Da det er virksomhedens ledelses ansvar at varetage driften, har bestyrelserne et større og større ansvar for at ramme den rigtige balance, og dermed ikke involvere sig i virksomhedens egentlige drift. Det er ledelsens opgave!.

Med bestyrelsernes ændrede rolle er der også kommet et større og større fokus på den værdi bestyrelsens arbejde giver. Bestyrelserne overvejer derfor højere grad om deres resultater er værdiskabende for virksomheden. Ydermere er de nødt til at overveje, om deres indsigt i virksomheden er tilstrækkelig; om de besidder de nødvendige kompetencer til at bidrage som bestyrelse, og hvis ikke, hvordan de opdager dette i tide og håndterer det bedst muligt.

               “Today’s supervisory boards have to contend with a host of new pressures, challenges and risks. Held ever more accountable for their organisation’s performance and vitality, they must also set its strategic direction, often across diverse product markets and geographies, while evaluating the performance of the CEO and senior executives, as well as monitoring the firm’s risk profile.”
– INSEAD executive education presentation

Bestyrelsestrends

 

Strategi på kort og lang sigt

I den rivende udvikling, som verden er i, øges konkurrencen fortsat i stort set enhver branche. Bestyrelserne spiller derfor en meget vigtig rolle ved at medvirke til at ruste virksomheden til at lykkes med at opnå de forretningsmæssige resultater, der er nødvendige. En dygtig bestyrelse kan være den afgørende faktor, der hjælper virksomheden med at navigere under stadigt mere turbulente forhold. Ved siden af at hjælpe med at styre virksomheden igennem i de større sammenhænge, skal bestyrelsen samtidig sikre, at der også er fokus på virksomhedens nuværende drift og udvikling i samarbejde med ledelsen.

Bestyrelsen spiller dermed flere vigtige roller, og skal løbende forholde sig til hvordan opgaven løses, i forbindelse med bestyrelsens møder- og mellem møderne i en løbende dialog med ledelsen. Regelmæssig feedback til bestyrelsen samt effektive evalueringer af bestyrelsens arbejde er helt oplagte måder at vurdere bestyrelsens arbejde og resultater på. Flere og flere bestyrelser har fokus på at bruge evalueringer og andet feedback til at forbedre arbejdet i bestyrelsen og dermed bestyrelsens værdiskabelse.

               “Boards are facing a paradigm shift” (…) “Boards today are increasingly essential to strategic success (as) today’s CEOs and Executive Management teams are overstretched and confronted with an incredible rise in complexity – from society, governments, alternative business models, global changes, new risks and opportunities, disruptive innovations and shift in economic conditions”
– Didier Coussin, Professor IMD

Processerne hos en bestyrelse sikrer indflydelse

Som beskrevet ovenfor ligger bestyrelsens arbejde ikke kun i og omkring bestyrelsesmøderne. Bestyrelsesarbejde er en kontinuerlig proces, som kræver en kontinuert indsats hele året.

Nedenfor kan du læse mere om de nøgle-mekanismer, som understøtter, at arbejdet i bestyrelsen bliver så optimalt som muligt.

Bestyrelsesformanden spiller naturligvis en afgørende rolle. Det er formandens opgave at lede bestyrelsens arbejde, sikre at der er de nødvendige kompetencer i bestyrelsen, samt at sikre et dynamisk og tillidsfuldt arbejdsmiljø, som gennem udfordringer og diskussioner skal sikre, at bestyrelsesmedlemmernes kompetencer udnyttes bedst muligt. Bestyrelsesformanden leder bestyrelsens aktiviteter, men det er naturligvis hele bestyrelsens opgave at sikre, at processerne eksekveres optimalt, men med formanden som primus motor.

Andre faktorer, som kan være med til at øge bestyrelsens indflydelse er dels at den information, bestyrelsen modtager, skal være af god kvalitet. Ydermere at der skal være en velfungerende grænseflade mellem den samlede bestyrelses arbejde og det arbejde, der eventuelt foregår i nogle underudvalg eller komiteer nedsat af bestyrelsen.

Herudover skal der være styr på rollefordelingen i bestyrelsen. Her bør det løbende vurderes om medlemmernes kompetencer er tilstrækkelige i forhold til virksomhedens løbende drift og forventede strategiske udvikling. Det kan være, at der er behov for at tilføje nye medlemmer til bestyrelsen eller på anden vis indhentes viden udefra.

               “Boards must keep a close watch on the shifting nature of their role in today’s corporations and find the right balance between governance and management. Greater responsibilities require increased commitments of time and energy, not only during board meetings but also between meetings to stay current and to learn more about the industry, the company, its competitors, and its customers. These responsibilities also raise the premium on carefully protecting the independence that makes boards valuable allies to senior executives, shareholders, and a diverse array of other stakeholders.”      
– McKinsey, 2016


Privatlivspolitik