Bestyrelsesevalueringer – én af 7 gode bestyrelsesvaner

Tilbage til bloggen

Gode bestyrelsesvaner

Bestyrelsesevalueringer – én af 7 gode bestyrelsesvaner

Børsen har, her i det tidlige forår, bragt en meget interessant artikel om de værdiskabende bestyrelser, de 7 gode bestyrelsesvaner samt et A- og et B-hold i de danske bestyrelser. Kilden til artiklen er konsulenthuset BoardPartner og deres Bestyrelsesrapport 2022, hvor der er gennemført 1.455 analyser af danske bestyrelser/virksomheder.

BoardPartner har sammenholdt bestyrelsens egen opfattelse af om bestyrelsen skaber værdi, med ejerledere og direktørers opfattelse af graden af værdiskabelse, og så har de holdt det op imod det fokus bestyrelsen har, og den måde den arbejder på.

Artiklens og Bestyrelsesrapportens hovedkonklusionen er, at der grundlæggende findes 7 gode bestyrelsesvaner, som kendetegner det gode og værdiskabende bestyrelsesarbejde.

En anden konklusion er, at de danske bestyrelser kan opdeles i et A- og et B-hold, hvor A-holdet prioriterer de 7 gode bestyrelsesvaner, mens B-holdet ikke efterlever eller har særligt fokus på de gode vaner. Dette til trods for at flere af de gode vaner faktisk kan opfattes som et ”licens to operate” efter Selskabslovens krav til bestyrelser.

Én af de 7 gode bestyrelsesvaner er “Bestyrelsesevaluering”. Bestyrelsesanalysen beskriver, at hele 90% af bestyrelserne på A-holdet gennemfører årlige bestyrelsesevalueringer mod beskedne 34% på B-holdet.

Boardmeter anbefaler, at alle professionelle bestyrelser i både virksomheder, fonde og offentlige selskaber, arbejder med de 7 gode bestyrelsesvaner. Boardmeters mission er netop at understøtte udviklingen af bestyrelser via værdiskabende og effektive bestyrelsesevalueringer – altid opdateret efter gældende Anbefalinger for god Selskabsledelse.

Du kan læse mere om, og downloade ’7 gode bestyrelsesvaner’ fra BoardPartner’s hjemmeside, hvor du også online kan benchmarke din bestyrelse op mod de 7 gode vaner. BoardPartner sammenligner din bestyrelse med virksomheder med samme ejerforhold eller størrelse som din egen, samt med de bestyrelser, hvor værdiskabelsen er højest.

Kunne du tænke dit at høre mere om bestyrelsesevaluering?


Er du interesseret i at høre mere om hvordan din bestyrelse kan drage nytte at en bestyrelsesevaluering. Så kontakt os i dag til en uforpligtende snak.

 

 



Tilmeld nyhedsbrev

Er du nysgerrig på nye tendenser i bestyrelsesarbejde og nyheder om Boardmeter?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev herunder:

Samtykket kan til enhver tid trækkes tilbage ved at trykke på "afmeld" i bunden af vores nyhedsbreve eller ved at kontakte os på info@boardmeter.com. Boardmeter behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.
Jeg er ikke en robot