Boardmeter er nu en D-mærket virksomhed
Dermed kan vi med sikkerhed sige, at vi udviser digital ansvarlighed og har styr på persondata
D-mærket er Danmarks nye mærkningsordning, der styrker organisationernes omdømme indenfor it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse. Det er det første af sin art i verden, og et officielt stempel på, at virksomheden efterlever en række kriterier inden for it-sikkerhed, databeskyttelse og dataetik.
Udover at medvirke til en systematisk gennemgang af vores systemer og rutiner, vil D-mærket samtidig være med til, at skabe tryghed hos vores kunder og leverandører – og på den helt store klinge, understøtte den generelle digitalisering, der fylder meget i et land som Danmark.
D-mærket er tiltænkt enhver type virksomhed, lige fra den mindre låsesmed til den store it-virksomhed. Mærket, og de krav der stilles for at få det, tilpasses nemlig den enkelte virksomhed. Antallet af kriterier, som den enkelte virksomhed skal leve op til, afhænger således af den virksomhedsgruppe, som virksomheden er klassificeret i.
Når vi I Boardmeter besluttede at gå efter et D-mærke, var det fordi vi synes det gav mening i forhold til vores størrelse. Og så ville vi gerne, på en simpel måde, kunne dokumentere overfor vores kunder, at vi har styr på it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse. Processen, i øvrigt med god guidance fra auditorerne tilknyttet D-mærke ordningen, var en god anledning til en grundig gennemgang af vores procedurer og samtidig arbejde med awareness i forhold til de systemer vi bruger. Alt i alt et rigtig fint forløb, som resulterede i en anerkendelse, som vi er meget stolte af.