Er bestyrelsesevaluering lovpligtigt?

Tilbage til bloggen

Er bestyrelsesevaluering lovpligtigt

Er bestyrelsesevaluering lovpligtigt?

Lovkrav, god praksis og sund fornuft i professionelt bestyrelsesarbejde.

 

Et spørgsmål vi ofte møder hos Boardmeter lyder: 
“Er der i Danmark et direkte lovkrav om, at bestyrelser i professionelle virksomheder, fonde og organisationer skal evaluere deres arbejde?”

Det korte svar er: Nej, ikke direkte.
Men det lange – og mere interessante – svar, handler om ansvar, anbefalinger og værdiskabelse.

1. Anbefalinger for god selskabsledelse og fondsledelse

Der findes ikke en lov, der påbyder bestyrelser at evaluere sig selv.
Til gengæld anbefales det tydeligt i Anbefalingerne for god Selskabsledelse (og tilsvarende for fonde), at bestyrelsen årligt evaluerer sit arbejde og redegør herfor i årsrapporten – i tråd med det velkendte “følg-eller-forklar”-princip.

Det betyder: Du skal ikke nødvendigvis gøre det – men hvis du vælger ikke at gøre det, skal du forklare hvorfor. Det sender et signal om, at selve refleksionen over bestyrelsens arbejde er en del af god ledelse.

2. Bestyrelsens ansvar i selskabsloven

Selv om selskabsloven ikke stiller krav om evalueringer, slår den fast, at bestyrelsen har ansvar for forsvarlig ledelse.
En måde at dokumentere, at man udøver dette ansvar, er gennem løbende refleksion og evaluering af sit virke – både individuelt og som team.
Skulle bestyrelsen blive mødt med kritik, giver en veldokumenteret praksis for evaluering et stærkere udgangspunkt – juridisk og ledelsesmæssigt.

3. Sektorspecifik lovgivning

I visse sektorer – f.eks. finansielle virksomheder, fonde og almene boligselskaber – kan der være konkrete krav eller skærpede forventninger til, at bestyrelsen foretager en evaluering. Det er derfor vigtigt at kende de krav, der gælder for netop jeres organisation og branche.

Evaluering skal ikke være en tvang – men et værktøj

Hos Boardmeter tror vi ikke på, at evaluering skal være lovbestemt. Vi siger klart: Nej tak til et generelt lovkrav. Ikke fordi vi ikke mener, evaluering er vigtig – tværtimod.
Men fordi det skal gøres, fordi det skaber værdi. Ikke fordi det står i loven. Vi har skrevet lidt om hvorfor du bør overveje en bestyrelsesevaluering. Læse mere her.



Tilmeld nyhedsbrev

Er du nysgerrig på nye tendenser i bestyrelsesarbejde og nyheder om Boardmeter?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev herunder:

Samtykket kan til enhver tid trækkes tilbage ved at trykke på "afmeld" i bunden af vores nyhedsbreve eller ved at kontakte os på info@boardmeter.com. Boardmeter behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med vores privatlivspolitik.
Jeg er ikke en robot