Evaluering i repræsentantskaber
Vi har i Boardmeter netop afsluttet en ’bestyrelses’evaluering af et repræsentantskab. En evaluering som blev afsluttet med meget positivt feedback – og et stort ’JA’ til en opfattelse af, at det var rigtig nyttigt og værdiskabende – både for ledelsen og for de øvrige medlemmer af repræsentantskabet.
Et repræsentantskab er et demokratisk valgt organ i et selskab eller en forening, der agerer som aktionærernes og/eller medlemmernes repræsentanter over for bestyrelsen.
I dette tilfælde var der tale om et repræsentantskab, som er en del af et større forsikringsselskab. De ville bruge evalueringen til, at få en pejling på en række centrale temaer, herunder formelt ansvar og opgaver, repræsentantskabets sammensætning, anvendelse af kompetencer og erfaring, møder, samarbejde og trivsel, formandskabets arbejde, grænsefladen til andre vigtige aktører – for eksempel direktionen.
Faktisk helt generelt, en afdækning af mulighederne for at øge værdien af repræsentantskabets arbejde og repræsentanternes motivation for at deltage aktivt.
Repræsentantskabets medlemmer besvarede alle Boardmeter’s online spørgeskema. Herefter blev al data samlet i en overskuelig rapport, som blev gennemgået med formandskabet, og efterfølgende drøftet i det samlede repræsentantskab.
Illustrationen nedenfor viser ét af de overblik, der gav anledning til gode diskussioner ved et netop afholdt repræsentantskabsmøde, hvor evalueringens resultat blev drøftet.
Drøftelsen i repræsentantskabet gav generelt anledning til en struktureret og god snak om både hvad der allerede fungerer rigtigt godt i repræsentantskabet- og hvor der er muligheder for at justere på fokus, processer, output, samarbejde og trivsel.
Det var første gang repræsentantskabet gennemførte deres evaluering med bidrag fra en ekstern partner som Boardmeter. For alle parter en god proces og oplevelse.
Er du medlem af et repræsentantskab, hvor det kunne give mening at tage et tjek på nogle relevante vinkler på jeres arbejde og værdiskabelse? Så tag endelig kontakt til os. Vi har en rigtig velfungerende ramme, der kan justeres præcis til jeres behov.