Hvad er dine klimakompetencer?
Professor Steen Thomsen, Center for Corporate Governance, CBS
Hvilken betydning kommer den grønne omstilling til at få for bestyrelsesarbejdet? Er det noget, man kan overlade til direktionen, eller skal bestyrelsen tage ansvaret? Man kan få et fingerpeg ved at læse EU Kommissionens nye rapport ”Study on directors’ duties and sustainable corporate governance”, der er udarbejdet af EY. Her lægges der op til at give bestyrelserne et større juridisk ansvar for selskabernes bæredygtighed.
Konsekvensen for bestyrelsesarbejdet i danske og europæiske virksomheder bliver formentlig, at de enkelte bestyrelsesmedlemmer kunne tage kvalificeret stilling til miljøspørgsmål, menneskerettigheder, biodiversitet og mange andre emner. At sætte sig ind i FNs verdensmål er en god begyndelse, men det vil nok også være nødvendigt at hente nye kompetencer ind. Det drejer sig ikke mindst om kompetencer inden for naturvidenskab (ingeniører, biologer m.v.). Det foreslås, at bæredygtighed skal indgå obligatorisk som kriterium for valg af nye bestyrelsesmedlemmer.
Samtidig er der udsigt til, at hensynet til selskabernes kortsigtede indtjening nedpriorites. Det foreslås for eksempel, at kvartalsrapporter og offentliggørelse af resultatforventninger helt skal ophøre. Samtidig kan der blive tale om at give økonomiske incitamenter til langsigtet ejerskab, hvilket navnlig vil ramme de finansielle investorer, der løbende lægger om i deres porteføljer. Familier, Fonde og Foreninger vil derimod få større indflydelse.
CO2 udledning, vandforbrug, arbejdsulykker, medarbejdervelfærd, truede dyrearter og racisme kan derfor blive spørgsmål, der skal drøftes alvorligt i bestyrelseslokalerne. Det kan være, at det ligefrem bliver tabubelagt at spørge, om virksomheden tjener penge. Bundlinjen er, at der bliver mindre for økonomer.
Der er også udsigt til, at bærdygtighedsmål skal indgå direkte i lønfastsættelsen for virksomhedernes ledelse, og at der skal indføres formelle mekanismer der kan sikre en aktiv dialog med virksomhedernes interessenter – for eksempel kunderåd eller medarbejderrepræsentanter i bestyrelsen.
Nogle vil juble over denne udvikling, andre vil beklage sig. Jeg synes selv det er overvældende, selv om jeg i mange år har været en fortaler for mere langsigtet ejerskab. Risikoen er, at selskabsledelse og bestyrelsesarbejde bliver meget kompliceret og mister fokus på det helt basale: at producere nogle gode varer og tjenester, som kunderne vil købe. Men det er sådan set irrelevant, hvad vi mener. Kommissionen er for øjeblikket færdig med at lytte til erhvervslivet, hvis politiske kapital er blevet afskrevet.
Det får selvfølgelig også konsekvenser for bestyrelsesevalueringerne, der i fremtiden vil blive langt mere omfattende i takt med samfundsudviklingen. Jeg tror ikke det er urealistisk at forestille sig, at man i fremtiden kommer til at vurdere, hvilke kompetencer det enkelte bestyrelsesmedlem har inden for hvert enkelt af FNs 17 verdensmål.
Hos Boardmeter har vi specialiseret os i at levere bestyrelsesevalueringer, som altid er opdateret i henhold til nyeste Corporate Governance principper. Er du interesseret i at høre mere om, hvordan Boardmeter kan supportere bestyrelsens selvevaluering i netop jeres bestyrelse? Så kontakt os i dag til en uforpligtende snak.